TownOfSins
Town of Sins føles som et spil, der stoler på dig. Det smider dig ind i sin verden uden en forelæsning, uden pile der fortæller dig, hvor du skal gå, og uden at lade som om du har brug for alt forklaret på forhånd. Du ankommer til denne mærkelige by, og fra de første minutter bevæger du dig allerede, taler med folk, bemærker små detaljer og finder ting ud på samme måde som karakteren ville — ved at være opmærksom.
Det, der virkelig bærer spillet, er skrivningen. Byen føles ikke som en baggrund, den føles beboet. Karakterer har deres egne rytmer og holdninger, og samtaler føles ikke som affald. Hvad du siger har tendens til at hænge ved. Valg forsvinder ikke, efter en scene slutter, og det giver hele stedet en stille følelse af vægt, som om byen husker dig.
Visuelt kender det sine grænser og arbejder inden for dem. Kunsten er ikke prangende eller hyper-realistisk, men den er konsekvent og passer til stemningen. Alt er klart, læseligt og aldrig distraherende. Du er fokuseret på, hvad der sker, ikke kæmper med grænsefladen eller mekanikkerne. Fremskridt kommer naturligt, mens du udforsker, ikke fordi spillet hele tiden skubber dig fremad.
Det faktum, at det er gratis at spille, gør det let at prøve. Du kan bruge rigtig tid på det, før du beslutter, om du vil have noget ekstra, og intet essentielt er låst væk. Det aktive fællesskab og den synlige udviklertilstedeværelse giver det en følelse af at være i live, stadig voksende.
Town of Sins nydes bedst langsomt. Hvis du kan lide spil, der lader dig vandre, lave fejl og afdække ting i dit eget tempo, har det et stille drag, som er let at falde ind i.













